Vores dejlige dværgschnauzere

De smukke 4-benede familiemedlemmer

Jeg har altid elsket dværgschnauzeren - en stor hund i lille krop - og den første, jeg havde var "Lillebror" en dejlig peber/salt dreng, som jeg desværre døde alt for tidligt.
Så fik jeg en skøn lille sort dværgschnauzerpige - Kiki,
som hurtigt blev familiens midtpunkt. I december 2006, måtte vi sige farvel til Kiki - hun blev 13 år. Hele familien var i dyb sorg, men specielt vore 2 piger på hhv 11 år og 8 år tog det meget tungt. De havde jo haft Kiki omkring sig i hele deres liv!! Så alle var enige om, at vi bestemt skulle have hund igen, så vi reserverede en tæve hos min veninde, som har kennel Aqui.
I august 2007 flyttede Aqui Xuper-Karla ind. Hun er vores første sort/sølv dværgschnauzer, og vi synes hun er både meget dejlig og meget smuk. Hun giver os nogle dejlige oplevelser i hverdagen og bringer virkelig smilet frem. Karla har også været på udstilling, hvor hun har fået virkelig anerkendelse fra dommerne.
Men.....er man én gang "bidt" af dværgschnauzere - ja så er én hund bare ikke nok. Derfor fik vi familieforøgelse i oktober 2008, hvor Karla fik en "lillesøster" - Aqui Ze-Zarina. Zarina er et rigtigt livstykke, og med de 2 dejlige hundepiger, er der virkelig blevet liv i huset. Zarina er nu 4 måneder, og vi glæder os meget til at vise hende frem på udstillinger.   
Karla synes selv, hun er meget smuk

Zarina

Her er vores anden lille solstråle Aqui Ze-Zarina, til dagligt kaldet Zarina. Hun er født den 08.08.08, og på billedet er hun 8 uger gammel. Er hun ikke bare sød??? 

Lille Zarina er klar til at flytte hjemmefra sin hundemor

Zarina er nu hvalpetrimmet

I dag er Zarinas hvalpepels blevet trimmet af. Nu kommer der sikkert snart en ny fin pels.               Er hun ikke bare fin.